Naviger:

Tilbage til oversigt

Forrige
Næste

Vintertop

Vintertop er egentligt ikke et len. Da Lethian blev grundlagt, gjorde ingen krav på området omkring Goldbjergene. Disse ufremkommelige og ugæstfrie bjerge, har ganske enkelt intet, som man ikke kan finde bedre andre steder.

Om dagen står solen højt, og brænder alt liv. Varmen fra den omkringliggende ørken, kryber ganske stille mod Goldbjergene og op. Om natten er der intet til at holde på varmen, og temperaturen falder dramatisk. Der kan være mere end 50 graders forskel mellem dag og nat i disse egne.

Selv planter som normalt kan klare store temperatur udsving, må give efter for den skiftende intense hede og frysende kulde.

Bjergene består primært af mineral fattige sandsten og da der ikke er adgang til vand, er det ikke engang muligt at drive minedrift. Hvis dette ikke er nok til at få en fornuftig sjæl til at overveje et bedre sted at bo, så kan man tilføje et der ikke sjældent forvilder sig et eksotisk væsen op i bjergene, som udmattet og desperat vil kaste sig over det første og bedste levende bytte det vil støde på.

Selv bjergene har måtte give efter, og med tiden er der kommet større og større sprækker og dybe kløfter i den mægtige bjergkæde.

I sprækkerne er der i midlertidig grobund for liv. De meget sjældne, men lige så kraftige regnskyl som rammer Goldbjergene, sender floder af vand ned i dybet, hvor de løber ud i gigantiske søer som bla. giver livskræft og næring til Renneskoven.

De store søer sørger også for et konstant køligt og fugtigt klima i undergrunden, hvilket er idelt for svampedyrkning og hvad dertil hører. I skjul for solen lever der tusindvis af gobliner under Vintertop bjergets fod. Fra tid til anden overbeviser en ambitiøs goblin dem om at livet uden for bjerget er bedre, hvilket resulterer i invasion af de nærtliggende nomadebyer, indtil goblinerne indser, at det ikke er det værd. Derfor graver goblinerne sig bare dybere og dybere ned under Vintertop, når de får brug for mere plads.

Da meteoren ramte Lethian en særlig kold vinterdag, blev hele rigets undergrund rystet voldsomt, og mange bjergtunneller og andre tvivlsomme goblinkonstruktioner styrtede sammen. Samtidigt opstod der nye og uprøvede skakter i alle retninger. Således opdagede goblinerne en anden race, som havde levet under jorden mindst lige så længe og sikkert længere end goblinerne. Det var rotterne. Der blev indledt en blodig krig om de knappe resourcer som kostede mange liv fra begge sider. Men det har altid været bedre at dø for en økse på slagmarken end af sult i et hjørne af de golde grotter.

Slagene rasede et halvt år, uden nogen egentlig vinder, indtil en mægtig goblin lagde en plan. Det var måske ikke den bedste plan, men nok til at fuldstændigt udmanøvrere de lavstammede rotter og dermed vinde kampen om undergrunden med et snuptag:

Goblinlederen planlagde et plyndringstogt dybt ind i rotternes rige, hvor hele deres seer råd blev tilfangetaget eller dræbt. Uden ledere overgav rotterne sig øjeblikkelgt, og blev overladt til goblinens nåde. Med magten over rotterne fik goblinen også adgang til de portaler, som rotternes sindsyge ingeniør troldmænd havde bygget og dermed var en dør til resten af Lethian blevet åbnet for dem, som ved et slag fra en tryllestav.