Naviger:

Tilbage til oversigt

Forrige
Næste

Salby

Sagnet siger at det var krigsguden Baldar, der engang i arrigskab over at værre forrådt af Hottolerne, der levede i Salbjergene svingede sin mægtige økse, og slog en dyb flænge tværs gennem Salbjergene. Om det er sandt skal være usagt, men flængen er der i hvert fald stadig den dag i dag, og endnu er der ingen af de lærde fra universitetet i Alsborg, der har kunnet forklare det, trods talrige ekspeditioner til området. Denne dybe flække går som en mellem 200 og 1500 m bred kløft gennem bjergene ned til Østhavet, I løbet af sine 5 km over havet falder den med 450m, og dens sider rejser sig lodret op til ca. 2000 m. højde, hvor de er højest. Senere fortsætter den ud i havet som en 25 km usædvanlig dyb og smal fjord. Stedet har altid indgydt en voldsom respekt i rejsende, og den dag i dag er det omgivet med en vældig mystik. Det var først ret sent at folk vovede at bosætte sig her, for trods de gode forhold, med adgang til havet, bjerge, skov og frugtbart land i nærheden, så var mange bange for at vække den gud, der måtte stå bag dette steds vrede. De første bosættere blev da også overfaldet af vrede Hottoter fra bjergene, der tydeligvis også var skræmte ved tanken om hvad Baldar ville gøre hvis han så det, men kongen sendte en hær, til at beskytte stedet, og de små primitive bjergboere var magtesløse overfor kongens tropper. Det er nu 90 år siden byen blev grundlagt, og i dag er hæren reduceret til en normal garnison. Hottoterne har affundet sig med de fremmedes tilstedeværelse, og de har nok også konstateret at det jo ikke gik så galt, så der er rimeligt fredeligt, selvom de engang imellem vælter sten ned oppe fra skråningerne højt over byen, hvor hverken pile eller sværd kan nå dem. Trods chikanerierne bliver byen konstant udbygget. Salbjergenes berømte granit er lige ved hånden, så de fleste huse er solidt bygget. Den oplagte mulighed for at lave en konkurrent til Harbark langt mod nord, når det gælder handel på Østhavet, er ved at blive udnyttet med store investeringer i at få bygget en havn. Forskellige stoffer bliver mineret fra Salbjergenes rødder, som man jo har direkte adgang til (og sålænge man befinder sig i de nyanlagte minegange får man jo i hvert fald ikke kastet sten i hovedet) og landbrugsområdet mod vest er ved at blive opdyrket. På rekordtid er denne by vokset ret stor, og alle taler om den, som den nye stærke by, og der hvor tingene kommer til at ske.