Naviger:

Tilbage til oversigt

Forrige
Næste

Mistarr

Mistarr ligger lige ovenfor en relativt stor skovbevokset bjergdal, og en ret stor del af byens befolkning bor faktisk ikke i bjerget, men nede i dalen. Disse er en blanding af mennesker og dværge, og de lever af at fælde træer til byens industri, samt opdyrke nye, for den tid hvor man blot kunne fælde løs er for længst forbi. Byen har blandt meget andet en stor maskin - især kampmaskin industri, og har længe eksporteret massere af kampmaskiner til kejserriget mod nord. Ikke nok med at der er træer lige udenfor døren, der er også massere af jern i bjergene, så i Mistarr klager man ikke over noget. Her bygges og produceres på livet løs, og i dag regnes stedets beboere for de bedste kampmaskine konstruktører i hele Lethian.

Byen er ikke som de fleste andre vandret, men nærmere lodret. Over dalen rejser det massive Mistor-bjerg sig, og hele dets sydlige væg er beboet. For af en eller anden grund kan en stor del af byens indbyggere godt lide af få lidt sollys engang imellem, så de har bosat sig med udsigt over den skovrige dal. At bevæge sig rundt i byen involvere derfor uværligt at skulle bevæge sig op og ned af trapper, og man bliver meget hurtigt træt af denne leveform, hvis man altså ikke lige er en dværg. Længere inde i bjerget har dværgene dog konstrueret enorme elevatorer, og ramper med jernbaner på, så de kan fragte deres konstruktioner ned og ud til handel, og deres råmaterialer (især træ) op til sig.

Andre dværge betragter gerne byens beboere som nogle mærkelige størrelser, fordi så gerne vil have sollys, og det bliver gerne brugt i børneopdragelse som et eksempel på hvorfor man ikke skal have for nær kontakt med mennesker - disse dværge bor jo nærmest sammen med menneskene nede i dalen, og de har jo tydeligvis taget skade, og fået samme mærkelige opfattelse som menneskene af at sollys skulle være sundt! En del mener endda at dværgeblodet måske ligefrem er blevet forurenet med menneskeblod, og at det kan være derfor. Det er meget muligt at det er derfor, men hvad end årsagen er, så er der ingen, der har en finger at udsætte på Mistarrdværgenes håndværk, og de selv nyder nu engang solen, og nægter naturligvis med sædvanlig stædighed at anerkende at der skulle være noget mærkeligt ved det - et træk, der gør det klart at der trods alt stadig er tale om dværge.