Naviger:

Tilbage til oversigt

Forrige
Næste

Gråbro

Da baron Skrammelborg overtog kronen, belønnede han sine dværgevasaler med bjergene Valvilerne. Hans plan var, for at sikre en evig fred med de øvrige dværgeklaner, kunne han lade en lille klan dværge bosætte sig hér, som kongen nemt kunne styre og manipulere efter behov. En beslutning han siden skulle fortryde.

Dværgene byggede sig lystigt ind i bjerget, og inden længe var det eneste af der kunne ses til dværgene de varme, kulholdige skyer, der sivede op fra dværgenes miner og ind over Alsborg.

Skrammelborg erfarede snart, at dværgene ikke var lette at kue, og efter en særlig fejlslagen diplomatmiddag (selv for Skrammelborg), lukkede dværgene handelsvejen igennem Valvilerne og lod sig ikke længere vise på overfladen.

Efter længere tids "isolation" i bjergene, tænkte kongen, at dværgene var møre til at ville genforhandle, men hans spejdere kom tilbage med foruroligende nyt.

For det første, havde dværgene bygget dybe netværk af tunneller. Nogen af tunnellerne strækker sig så langt, som helt ind under Karkmarr bjergene og danner en underjordisk handelsvej mellem Gråbro dværgene og deres fjerne frænder i Bortinol. Disse underjordiske handelsveje er efter dværgenes alliance med de overlevende høj elvere gjort endnu mere effektive, ved hjælp af teleportører som reducere rejsetiden fra øst til vejs til blot et par dage.

For det andet, havde dværgene bygget enorme kanoner og morterer langs bjergvægende, og med rigelige mængder krudt ville de muligvis være i stand til at belejre Alsborg helt fra deres eget klippefort.

Siden den tid har kongen af Alsborg kun haft én mulighed - at opføre sig pænt over for dværgene og ikke fortælle dårlige jokes om deres højde, skæg og tykke fingre.