Naviger:

Tilbage til oversigt

Forrige
Næste

Dastron

Dastron er en dobbelt by. Oprindeligt blev den grundlagt som menneskenes forsøg på at lave deres egen mineby, men i et land med så mange dværge holdt dette naturligvis ikke i længden, og da undergrunden viste sig at indeholde flere råstoffer end først antaget begyndte dværgene at flytte ind. Menneskene bor over jorden i deres karakteristiske blanding af bindingsværk, træ og muret sten, mens dværgene er begyndt at flytte ind under jorden, og lave deres egne kvarterer hernede, eller ellers bor i solide stenhuse oppe ad bjergsiden. Menneskene er stadig byens dominerende race, og med deres forplantningshastighed skal der flytte rigtigt mange dværge til for at de nogensinde skal blive de dominerende i antal, men deres færdigheder med metaller fornægter sig ikke, og i dag har de overtaget en stor del af de vigtige positioner i byen. Dette har ført til en begyndende rivalisering mellem de to grupper, hvor menneskene mener at dværgene kommer med deres sære traditioner, og overtager mere og mere af magten i byen, og tager alle pengene, hvilket har fået dem til at kræve et bosættelsesstop for dværge - noget som en konge, der har så mange dværge i landet, og som afhænger af dem til at beskytte passene, naturligvis aldrig ville kunne gennemføre. Dværgene for deres del har reageret på angrebene med klassisk stædighed og modstand mod at ændre sig en tødel, og har i stedet isoleret sig, og dannet grupper, der ikke har noget med de primitive mennesker at gøre. Ikke desdo mindre lever begge grupper af et samarbejde, hvor menneskene tager sig af langdistance handel, mad dyrkning og forarbejdning, lettere håndværk, skovning og meget af det nødvendige arbejde i smedjerne. Dværgene har så fred til at grave i undergrunden, og smede, så begge folk har stor gavn samarbejdet, hvilket da også indtil videre har fået de to grupper til at holde frem, men modsætningerne bliver stadig mere udtalte, og samarbejdet vanskeligere og vanskeligere.