Naviger:

Tilbage til oversigt

Forrige
Næste

Alsborg

Alsborg er Lethians klart største by, og absolutte center. Byen blev grundlagt af Lethians anden kongeslægt for mere end tusinde år siden, da Kong Maltbar samlede næsten hele det vi i dag kalder Lethian under sin krone. Byen ligger ved Letla flodens udmunding, og er således den trafikale indgang til hele Letla dalen, som på den tid var Lethians klare center. Den dag i dag er den frugtbare Letla dal Lethians vigtigste område, og enorme mængder af varer sejles ud og ind af dalen på flodpramme, der kommer til Alsborg, og her bliver varerne så omlastet på oceangåendeskibe, og sendt ud på de store have. Letla munder ud i Alssund i et mindre delta fyldt med bifloder og moser, men i den nordlige del, op mod et højdedrag der rejser sig som en ø i de insektfyldte moser og småsøer, løber selve hovedfloden ud i havet. Dette er de eneste sted, hvor der er dybt nok til at de store skibe kan komme til, og det var her Kong Maltbar i sin tid grundlage sin nye by. Højdedraget løber ca. 7 km langs hovedfloden, og deler den fra sundet, der ligger på den anden side. Kun den nordvestlige del har forbindelse med fastlandet. Langs disse 7 km er der nu flodkaj efter flodkaj, mens der over på den anden side ligger kajer for de store skibe, og tusinder af mennesker arbejder kun med at fragte varer hen over højdedragene, så de enten kan sendes ud til resten af verden, eller kan blive sendt op i Letla dalen. Byen er derfor gennemskåret af tværgående brede gader, hvor vogne og arbejdsfolk fragter de mange varer frem og tilbage.

Udenfor selve byen er der et stort ryddet område, hvor man ikke må bosætte sig, for at gøre byen nemmere at forsvare, men fra disse områder udenfor byen er man ikke desto mindre i stand til at kontrollere byen, da man herfra ikke kun kan blokere byens eneste landadgangsvej, men også skyde sten ned over den flod, som byen lever af, og dermed stoppe al trafik. Området længere ude er præget af lidt landbrug, men det er ikke særlig frugtbart, og da byen alligevel for rigeligt med landbrugsvarer sejlet ind af Letla floden er det heller ikke nødvendigt med gode lokale dyrkningsforhold.

På nordsiden af højdedraget ligger det ene store pakhus efter det andet, hvor varerne opbevares indtil de skal udskibes. Når havet har været utilgængeligt længe på grund af storme, is eller andet sker det at selv de enorme lagerhuse ikke længere kan klare den konstante strøm af varer fra Letla dalen, og derfor må købmændene fylde gader og stræder med varer. I disse perioder erhverver de mange, der normalt er sømænd eller læsser på skibene, sig ved at holde vagt ved varerne for købmændene, og/eller forsøge at stjæle de selv samme varer trods vagten. Intet under at købmændene konstant søger at udvide deres varehus, hvilket de blive nødt til at gøre ved at bygge i højden, da grundpriserne i hovedbyen er ret høje. Disse områder er derfor præget af store høje huse uden vinduer, men med enorme aflåste pote, og med kraner siddende højt over gaden. Kranerne udgør broer fra tag til tag, og her oppe lever der en hel del mennesker. Nogle bor der bare uden deres ejeres vidende, men de fleste har fået lov af ejeren af huset mod at holde vagt over bygningerne, og ofte arbejder de også en del for ham.

Helt ude ved sundet afløses pakhusene af klassisk havneslum. På en eller anden måde er der altid plads til noget sådanne om mod en havn, og dette er ikke nogen undtagelse. Dette er byens kriminelle højsæde, som ordensmagten konstant søger at bekæmpe. Området er fyldt med knejper, billighuse, smalle gyder, herberger og ordensmagtens små forskansninger, hvorfra deres patruljer udgår. Indtil videre er det lykkedes at lægge en dæmper på ulovlighederne, og det er få andre storbyer, hvor man har så meget styr på forholdene i havnekvarterene, men prisen er en konstant og voldsom afpatruljering af området, og små militære installationer overalt.

På sydsiden af og midt på højdedraget bord middelklassen. Her er der kvarterer bygget op i en solid blanding af træ og sten, og der er tusinder af håndværksbutikker. Også her mærker man imidlertid de høje huspriser, og husende er ret høje - en af de vigtigste årsager til at de er bygget så solidt. Ingen bor i stueetagen, og forretningerne breder sig også ofte til anden sal. Herfra og opefter bor middelklassen så i lejligheder, der nok er mindre end det man ser i andre byer, men så absolut er acceptable, og fra hvilke man ofte har en flot udsigt over enten mosen, eller enden af Alssund. De fleste forbinder nok byen med disse relativt brede brolagte veje, med høje huse på siderne, et utal af forretninger og vasketøj over sig. Nogle stæder gennemskæres denne by af brede veje. Nord-syd går fragtvejene, som alle byens varer skal hen over, og øst-vest går hovedvejene gennem byen, der leder fra byporten og ind til centrum. Hvor disse veje krydses er der et helt ufatteligt kaos. Hundreder af mennesker masser sig frem og tilbage mellem byens forskellige dele, mens lige så mange, belæsset med varer kæmper for at komme på tværs. Den vigtigste øst-vestgående vej er Slandorg alle, der går direkte fra byporten, og ned til Maltbarplads, og her har man flere steder lavet broer med det ene formål at undgå krydsende godsveje.

Længere mod øst ligger byens rigeste og vigtigste dele. Dette er den smukke del af byen, og det, som folk, der ankommer fra søsiden først ser. Hel oppe på toppen af baggen ligger selve Alsborg, og passer på byen. Her har Lethians konger gennem de sidste tusinde år holdt til med enkelte undtagelser, og anlægget er gang på gang blevet moderniseret og udbygget, så det i dag er fylder næsten lige så meget som en mindre provinsby. Her bor hele dalen, en stor del af gejstlige, og en hel del andre. Tårnene strækker sig mod skyerne, og mure, huse, templer, mindre paladser og haver med diverse eksotiske planter og fugle strækker sig ned mod havet, og på nordsiden når det næsten derned. Fra de nederste dele af paladset er der kun 300 m til den kongelige flådehavn, og en af den afdøde Kong Vendberg’s store projekter var at igangsætte opførelsen af en helt fantastisk bro, der skulle gå over den underliggende by, og forbinde flådehavnen med paladset. De sidste hundrede års fred og velstand havde givet kongen råd til sådanne utrolige, men komplet unødvendig projekter. Men i dag står starten på broen som et tydeligt monument på den pludselig afbrudte lykke, mens pengene bliver brugt til krigen. Den nordlige del af paladset er især beboet af de gejstlige. Området er fyldt med templer, og flere forskellige trossamfund og kirke ridderordner holder til her.

Nedenfor paladset, og på den lange skråning ned mod havet breder der sig mod øst et stort velhaverkvarter. Her ligger store hvide huse med haver, der er afspæret fra vejene af høje mure. Og længere nede officielle bygninger, templer, parker og pladser. Helt nede ved havet ligger den enorme Maltbarplads, hvorfra der er fri adgang til havet. På pladsen er der opstillet monumenter at samtlige konger, der har regeret Lethian de sidste tusinde år, og den er på alle måder et imponerende syn. Det er her parader, fester o.lign. finder sted, og det er ud for denne plads at vigtige adelige og kongelige skibe lægger til, og fornemme oversøiske gæster modtages.

I den sydvestlige del af dette kvarter ligger Alsborgs berømte universitet, der er Lethians absolutte videncenter, hvis man ikke regner de sydlige elverbyer med. Universitetet ligger mellem håndværker og rigmandskvarteret, og virker udefra mærkeligt indelukket. Nok er der døre nok - bevares der vist ikke andre bygninger med så mange døre i byen, men det er stadig lidt sært. Nu skal det så lige siges at det nok er den største enkelte bygning i hele byen, hvis man altså overhovedet kan kalde det for en bygning. Det er snarere en forfærdelig masse bygninger, der er bygget sammen i en. I sin tid lå der en serie fakulteter omgivet af en stor park i midten, og med vidt forskellige byggestile, men med tidens løb er disse vokset sammen til en stor mærkelig blanding af alle de stilarter, der har været herskende de sidste tusind år, og med så mange forskellige delbygninger, at det i dag er umuligt at sige præcis hvor mange bygninger der er. Nogle steder øver elever sig på fin musik, andre steder afprøver folk nye krydderblandinger med voldsomme brag til følge, nogen messer religiøse messer, andre studere udenlandske sprog, mens nogle dyrker haver fulde af mærkelige planter - denne bygning er i sig selv en længere afhandling værdig.

På dette sted er Letla floden ca. 120 m bred, men ikke desdo mindre er det lykkedes at lave en imponerende bro hen over floden, der ligger i en sådan højde at mindre skibe snildt kan komme under. Brugen forbinder højdedraget med øer på den anden side af hovedfloden, som i tidens løb også er blevet omdannet til by. Fra disse øer går stier gennem mosen, andre broer, eller færgeruter dybere ind i mosen, hvor andre øer også er omdannet til kvarterer i byen. Herfra er der adgang til nogle af bifloderne, og de har således til dels deres egen handel, men først og fremmest tjener det som boligområde for byens mange fattige. Her ude i mosen er insektplagen meget voldsommere end på højdedraget, hvor østenvinden gør det til at holde ud at være, alt er vådt og mudret, og der er relativt langt til de attraktive dele af byen, men ingen hær er nogensinde kommet gennem mosen, så erobrere må først kontrollerer Alsborg, for at få adgang, så selv i ufredstider, er der forholdsvis sikkert - hvis man altså ikke regne sumpmonstre med - og her er billig jord. Vejene går ofte i selve mosen, og er blot blevet fyldt med hø, men med så mange folk, der går frem og tilbage er alt et stort pløre - i de tørre perioder, og når det rigtig regner er mange områder, der bliver totalt afskåret. Folk her lever til dels som arbejdere i byen, men også som lommetyve og halvtidssoldater. En del har også små både, som de sejler ud af de mange bifloder med, og fisker i mosen, eller på Alssund, og de er dermed også med til at forsyne byen med mad. Lige gyldigt hvor længe man går rundt i disse dele af byen opdager man konstant nye beboede områder: en sti om bag et hus kan vise sig at forsætte med at sno sig flere kilometer gennem sig, træer og søer med en enkelt eller to træstammer over en å engang imellem, for så endelig at ende ved at par usædvanlig høje træer, i hvilke der bor et par familier i primitive hytter. De fleste huse her er bygget af materialer fra mosen: træer, buske og siv samt en noget mudder her og der. Ingen aner hvor mange mennesker, der rent faktisk bor i mosen, men man får en ide om hvor mange der er ved at iagttage den daglige trafik over Letla broen, eller ved at se hvordan Alsborg oversvømmes med fattige mennesker hver gang Lethla floden går over sine breder. Noget, der hver gang medfører tusinder af lig i vandet, af hvilke mange ender i mosen, og at byen ofte bliver angrebet af epidemier.